10/04/2017

Ny CSR-rapport – status på BEC’s arbejde med samfundsansvar

BEC har netop lanceret en ny rapport, der giver status på vores CSR-indsatser i det seneste år. I rapporten kan du læse om de tiltag, vi arbejder med for at agere som en ansvarlig it-virksomhed, der både skaber værdi for vores kunder, medarbejdere og samfundet.

CSR-indsatserne i BEC spænder bredt. Vidste du fx, at:

  • BEC’s anser det for sin væsentligste samfundspåvirkning, og dermed fokusområde, at vi bidrager til en tryg, stabil, vækst- og innovationsfremmende finansiel infrastruktur i samfundet
  • Det arbejder vi bl.a. med gennem implementeringen af den nye persondataforordning, understøttelse af danskernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger og bidrag til national cybersikkerhed

Graduates

  • Det tredje graduate-hold med nyuddannede kandidater blev oprettet i 2016. Tre år efter det første graduate-program blev lanceret, arbejder 37 ud af 41 graduates stadig i BEC

Flere kvinder i it

  • BEC vil gerne bidrage til at øge andelen af kvinder i it. I 2016 indgik BEC et samarbejde med non-profit organisationen Codher der tilbyder mentoring, kurser og networking til kvinder. Målgruppen er junior-it-udviklere eller kvinder, der ønsker at blive det. Samarbejdet inkluderer, at BEC’s medarbejdere er mentorer og undervisere, samt at BEC giver mindre økonomiske tilskud til forplejning eller lign. Vi håber, at samarbejdet vil bidrage til, at flere unge kvinder vil interesse sig for it og for BEC

Empowerment-kultur

  • BEC’s ledelsesfilosofi bygger på en overbevisning om, at den samlede performance øges, når medarbejderne trives. Arbejdsglæde, produktivitet og innovation går hånd i hånd. BEC har siden 2012 gennemført et stort tilrettelagt empowermentprojekt. Projektet har haft fokus på at skabe gode rammer, indflydelse og råderum for selvledende medarbejdere, der i teams tager ansvar for vellykkede it-løsninger til kunderne.

Du kan læse mere om BEC’s CSR-aktiviteter i det seneste år i rapporten her. Besøg også gerne vores CSR-side.

logo