17/12/2020

Med de sidste PSD2-krav på plads er BEC tæt på mål

PSD2-direktivet trådte i kraft i september 2019, men de sidste tekniske krav til danske pengeinstitutter lå først klar i oktober 2020. Til januar er BEC i mål med alle krav – undtagen ét, der afventer MitID. Finanstilsynet påtænker at udstede påbud om de udestående krav.

De danske BEC-pengeinstitutter er nu meget tæt på at opfylde de krav, som PSD2-direktivet stiller til tredjeparters adgang til dels konto- og betalingsoplysninger, dels at initiere betalinger.

Direktivet trådte i kraft i september 2019, men siden er der løbende kommet nye præciseringer fra Finanstilsynet og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). BEC har derfor løbende været i dialog med Finanstilsynet og opdateret vores PSD2-løsninger, efterhånden som myndighederne har præciseret kravene.

I øjeblikket udestår tre detailkrav, hvoraf det ene blev endeligt afklaret i maj 2020, mens de to andre blev endeligt afklaret i oktober 2020.

Løsninger på to af disse krav er BEC ved at færdigudvikle og vil implementere i januar. Disse to krav vedrører såkaldt ’app-to-app switch’ og mulighed for at vælge konto via en liste, når en kunde initierer en betaling hos en tredjepart.

Det tredje krav – såkaldt ’single SCA’ (strong customer authentication i ét trin) – udvikles mest hensigtsmæssigt i det nye MitID, som erstatter NemID i løbet af 2021.

BEC er orienteret om, at Finanstilsynet påtænker at udstede påbud til nogle BEC-pengeinstitutter vedrørende disse krav.

logo