01/09/2023

Jørgen Olsen fejrer 40 år i BEC

I dag fejrer Jørgen Olsen, business owner i Capital Markets-området sit 40-års jubilæum hos BEC Financial Technologies.

Dette er en kæmpe præstation, og BEC vil meget gerne anerkende Jørgens indsats og resultater gennem de seneste årtier.

I øjeblikket betyder Jørgens rolle som business owner, at han arbejder tæt med kunderne for at tyde deres forretningsbehov. Han fungerer også som nøgleperson for at migrere disse kundebehov til projekter hos BEC. Det er en rolle, som kræver en enorm langsigtet vision og viden.
Mens nogle hold fokuserer på sprints, der løber over to uger, planlægger Jørgen år i forvejen. “For at være business owner skal man kende meget til området og se omkring tre år frem, så vi kan forberede, hvad vores udviklingslinje skal arbejde med,” forklarer Jørgen.
 

Grundlæggende hjælper Jørgen og fem andre business owners hos BEC med at lægge fundamentet til det arbejde, som vi måske skal udføre om flere år. 

Han fortsætter: “Det er specielt for mig at deltage i samtalerne om ‘hvad skal vi være en del af i morgen? Især at forstå vores kunders behov. Jeg får lov til at arbejde tæt sammen med dem, og min yndlingsdel er at kunne oversætte deres behov til håndgribelige udviklingsprojekter og programmer.” 

I sine fire årtiers karriere hos BEC har Jørgen fulgt mange forskellige veje i virksomheden. Han kom til som revisor, flyttede derefter til tech-sfæren som systemdesigner, gik videre til ledelsesholdet for slutteligt at blive den kundevendte business owner, han er i dag. 

I sin tid har Jørgen også været vidne til globale begivenheder, såsom finanskrisen i 2008. Men Jørgen bemærker, at han har set BEC bevæge sig fra styrke til styrke siden da: “Jeg husker 2012 som et meget spændende år for BEC, for det var dét år, vi genskabte balance i økonomien. Frem til det var der store it-investeringer og strategiske initiativer såsom besparelser i den daglige drift og udlicitering af BEC’s it-drift til JN Data. Alt dette blev gjort for at give nyt liv til virksomheden, og det gav pote. Jeg ser BEC vokse sig større og større, og udvidelsen til Polen er et helt særligt bevis på vores vækst, stabilitet og styrke.” 

I dagligdagen benytter Jørgen sig af sine lytteevner, tålmodighed og at forblive serviceminded for at opbygge stærke relationer til kunderne. Når han ikke arbejder, nyder Jørgen og hans venner at cykle i bjergene – de rejser f.eks. til Grandfondo La Marmotte i Frankrig hvert år, som er en cykeltur på 175 km, der spænder over 10 timermed en stigning på 5.000 m. Da begge Jørgens børn er voksne, har han mere tid til det stille liv i det maleriske landskab 8 km fra Roskilde. Der bor han med sin kone, hvor de sammen tager sig af deres to heste og de omkringliggende haver, mens de også finder tid til at hygge med ordpuslespil og vedligeholder gamle biler. 

Der er ingen tvivl om, at det er en lang karriere, Jørgen har haft i BEC, og det skal roses. Men i stedet for at reflektere, forbliver han fokuseret på, hvor BEC er på vej hen:  

“Jeg tror, ​​vi har den rigtige strategi for BEC. Vi spørger aktivt, ‘hvad skal vi bruge for at være den bedste it-partner for banker i Danmark’. Det er fantastisk at se, og jeg vil gerne være med på den rejse de næste par år.” 

logo