13/01/2023

BEC åbner for ansøgninger til BEC Talent Program

Nu kan du søge ind på BEC Talent Program 2023. Vi søger nysgerrige, datadrevne og dygtige graduates,

Leder du efter et sted at starte din karriere som software engineer, infrastructure specialist, data engineer eller business analyst?

BEC har nu åbent for ansøgninger til vores talentprogram 2023 i Danmark. Vi er på udkig efter nysgerrige, datadrevne og dygtige graduates, der sammen med resten af BEC skal bygge kompleks finansteknologi og sikre effektive, pålidelige IT-systemer til den danske banksektor.

 

12 måneders læring og en permanent kontrakt

I BEC’s talentprogram får du 12 måneders skræddersyet læringsforløb med fokus på både teknologier og forretningsbehov.

Du er fastansat fra dag ét og bliver tilknyttet dit helt eget team og mentor fra starten. Foruden 6-8 ugers træning indgår du på lige fod med dit team i den daglige opgaveløsning.

“Det er en kæmpe fornøjelse at modtage graduates og følge deres udviklingsrejse fra nysgerrige nyuddannede til teknologisk stærke professionelle med branchekendskab og evne til at bidrage i et fællesskab. Ud over faglig indsigt giver talentprogrammet et socialt fællesskab, som varer ved længe efter”, fortæller Natalie Elkjær-Knudsen, der er talent partner i BEC

Et international talent program

Til april åbner vi også for ansøgninger til vores talentprogram i Polen. Onboarding og undervisning i august 2023 er koordineret mellem de to lande og hele programmet sluttes af med et fælles hackathon i maj 2024, hvor vi på tværs af landegrænser dyster om at udvikle den bedste IT-løsning.

Læs mere og ansøg her.

 

 

logo