CSR-rapport 2021 – status på BEC’s arbejde med samfundsansvar
BEC har offentliggjort sin årlige CSR-rapport, hvor man kan læse om BEC’s rolle som en ansvarlig fintechvirksomhed, der skaber værdi for både kunder, medarbejdere og samfund.
Årets CSR-rapport fra BEC giver overblik over BEC’s samfundspåvirkning og samfundsansvar (corporate social responsibility).
BEC spiller en vigtig rolle i det danske samfund og bidrager til at skabe trygge og brugervenlige bankløsninger, der sikrer, at 20-30 procent af danske bankkunder sikkert kan overføre penge, investere online, betale med kreditkort og meget mere. Desuden driver BEC it-systemer for andre kerneaktører i Danmarks finansielle infrastruktur. Derfor ligger samfundsansvar i kernen af vores arbejde med at levere sikker og effektiv teknologi til den danske finansielle sektor og det danske samfund.
BEC forpligter sig blandt andet til at:
- Bidrage til en stabil finansiel infrastruktur for det danske samfund.
- Fremme diversitet, inklusion og social lighed i BEC og de samfund, vi er en del af.
- Forbedre vores miljøpåvirkning.
I CSR-rapporten kan man blandt andet læse om BEC’s arbejde med CO2-aftryk, digitale kompetencer, sundhed og fleksibilitet, talentprogrammer, diversitet og inklusion samt dataetik.